Boligerne

Seniorbo består af 30 huse: 8 stk. 70 m², 14 stk. 85 m² og 8 stk. 100 m². Boligerne er forskellige, ikke kun af størrelse, men også i indretning. De kan være spejlvendte, ligesom indervæggene kan være placeret forskellige steder. Se eksempler på plantegninger af boligerne i forskellig størrelse nedenfor.

Alle boliger er i ét plan, og indretningen er ældre- og handicapvenlig. Husene har privat have, egen parkeringsplads og et ca. 4 m² udhus. Som andelshaver er man medejer af et ca. 100 m² fælleshus, hvor foreningen holder sine fællesarrangementer, og som kan lejes af beboerne. Bebyggelsen ligger ca. 700 m fra Hørsholm centrum og direkte ud til den 16.000 m² fredede Usserød Ådal.

København kan nås med offentlige transportmidler på ca. 30 minutter, enten med hurtigbussen fra Hørsholm centrum eller Kystbanen.

Priser

Nedenfor findes oversigt over andelspriserne på hhv. 70, 85 og 100 m² boliger samt boligafgift mv. Boligudgiften er eksklusive forbrug af vand, varme og el. Desuden ses priserne på tv-pakker fra YouSee.

Priser 2026 – godkendt på generalforsamlingen 11. april 2026

70 m²: Andelspris ekskl. evt. tilkøb 1.422.887 kr. – boligafgift 4.255,90 kr.

85 m²: Andelspris ekskl. evt. tilkøb 1.723.499 kr. – boligafgift 5.155,04 kr.

100 m²: Andelspris ekskl. evt. tilkøb 2.024.120 kr. – boligafgift 6.054,21 kr.

Herudover betales pr. måned for TV-pakker (YouSee)

Grundpakken: 354 kr./md.
Mellempakke*: 644 kr./md.
Fuldpakke*: 804 kr./md.

*Mellem- og fuldpakken med ”Bland selv” reguleres af YouSee, så priserne via A/B Seniorbo 2970 er de samme som for mellem- og fuldpakken.

Boliger til salg

Der er for tiden ingen boliger til salg i Seniorbo 2970.

Du er velkommen til at skrive dig på interesselisten:
https://andelsboligforeningen-seniorbo.boligforeningsweb.dk/interesseliste
Vær opmærksom på, at ansøgere med en alder omkring 60-65 år på indflytningstidspunktet foretrækkes, jf. vedtægternes §3.

Andelsboligforeningen Seniorbo 2970

  • 2970 Hørsholm
  • Danmark
  • CVR: 19432475
Location Map

System til ejer-, andel-, grundejer- og alle andre typer af foreninger administreret af boligforeningsweb.dk (Globalt: anyhoa.com)