Storskraldsordning | AB Seniorbo 2970

AB Seniorbo 2970

Storskraldsordning

Afhentning, der er vederlagsfri foretages en gang om måneden. Se affaldskalenderen for 2026

Affaldet anbringes ved vendepladsen for enden af Mariehøj Allé dagen før fra kl. 15.00 og inden næste morgen kl. 6.30. Affaldet skal sorteres i brændbart, jern, elektronik, hårde hvidevarer for sig. Det skal anbringes 50 cm fra kantstenen, så det kan læsses med kran. Følg anvisningerne på skiltene om sortering. Skiltene sættes op dagen før afhentning af storskrald.Se foto nederst på denne side.

Storskrald er større kasserede brugsgenstande fra husholdningen som f.eks.:

  • Ting til direkte genbrug, f.eks. møbler og bøger
  • Pap
  • Tøj til genbrug
  • Cykler, løbehjul og barnevogne
  • Møbler og kasseret indbo som stole, madrasser, borde, hylder, kurve, billeder, mm.
  • Elektronik som fjernsyn, computere, spillekonsol, boremaskine, lamper, ol.
  • Hårde hvidevarer og kølemøbler
  • Ikke-genanvendeligt
    PVC-affald, f.eks. haveslanger, svømmebassin, kælke, mm.
     

Storskrald er ikke:

  • Byggeaffald
  • Jord og affald fra anlægsarbejde
  • Papir, glas og plastemballage
  • Farligt affald, herunder olie, kemikalier og maling
  • Haveaffald og juletræer
  • Pap
  • Ikke genanvendeligt PVC-affald
  • Keramik, stentøj og porcelæn
  • Ikke brændbart, fx. produkter af blød PVC
  • Brændbart affald, fx. bruseforhæng, dvd’er, cykelhjelme og kufferter
  • Deponi, fx. vinyler, luftmadrasser og gummistøvler (hvis gummistøvlerne er lavet
    af naturgummi, må de gerne sorteres som restaffald)

Affald, der ikke er omfattet af ordningen for storskrald kan afleveres på genbrugspladsen eller afleveres til en genbrugsbutik/byttecentral, hvis det er intakt og kan bruges igen.

Renovatøren er ikke forpligtet til at medtage affald, der ikke er omfattet af storskraldsordningen. Som affaldsproducent har du pligt til at fjerne uafhentet affald og opbevare det frem til næste afhentning eller bortskaffe det på anden korrekt vis.

NB: Affald som ikke afhentes, skal tilbagetages af den, der har anbragt det der.

I Miljøhuset affaldssorteres der i papir, pap, metal, glas og plastik. Miljøhuset finder du for enden af Mariehøj Alle ved indkørslen til foreningen. Læs mere i pjecen om affaldssortering.

På selvbetjeningsløsningen Mit Affald kan du tjekke tømmedage, anmelde manglende tømning og også se, hvis der er uregelmæssigheder i afhentning af affald.

Download appen Perfect Waste fra: