Bestyrelse og udvalg | AB Seniorbo 2970

AB Seniorbo 2970

Uddrag af udvalgenes arbejdsopgaver

Udvalgenes opgaver                           
Valg til bestyrelse og udvalg sker i henhold til vedtægterne.

Ejendomsudvalget fører tilsyn med bygninger, veje, parkeringspladser og bygningsinstallationer. Udvalget sørger for vedligeholdelse af disse og giver indstilling til evt. ændringer, herunder varetager udvalget forhandling med og valg af håndværkere.

Udvalget sørger for, at 10-års vedligeholdelsesplan er opdateret. Endvidere vurderer udvalget andelshaveres ønske om bygnings- og anlægsændringer samt sørger for en skriftlig vejledning til beboernes vedligeholdelse af bolig og installationer.
Udvalget tilser, at bygninger og løsøre i Fælleshus til enhver tid er optimalt forsikringsmæssigt dækket.

Haveudvalget indkalder til ”havedage” og uddelegerer opgaver til beboerne. Udvalget foretager jævnlige eftersyn af grønne områder og snerydning. Udvalget forhandler med eksterne entreprenører i forbindelse hermed.
Udvalget giver forslag til vedligeholdelse af græs, buske, gang- og grusarealer samt forslag til nyplantning og indkøb af haveredskaber.

Hussalgsudvalget sørger for salg af andele i henhold til foreningens idegrundlag og vedtægter. Udvalget udarbejder og ajourfører nødvendige papirer i forbindelse med overdragelse af andele. Endvidere er det udvalgets opgave at assistere nye andelshavere. Udvalget vedligeholder ”Interesselisten” og holder interesserede orienteret om ledige boliger.

Kulturudvalget foreslår og organiserer interne og eksterne arrangementer.

Morgenkaffeudvalg sørger for arrangementer i forbindelse med morgenmøder.

Økonomiudvalgets opgave er at identificere og overvåge potentielle risici i foreningens gæld og formueforhold samt i drifts- og vedligeholdelsesplanen. Udover analyser af den aktuelle økonomi er det udvalgets opgave at udarbejde en analog vurdering af økonomien i form af en 5-års plan og en 10-års plan. Udvalget er rådgivende i forhold til bestyrelsen.